DAG 4. CAMINO PORTUGUESE. FRA VIANA DO COSTELO TIL CAMINHA.
Never start with the text. Begynd aldrig med teksten. Sans, oplev, læs så. Lær så.
Glem så.
Dette er det omvendte af skolelærdom, vandring er den omvendte indgang til lærdom. Skolelærdom er netop omvendt vandring. Læst, fortalt, ikke oplevet. Ikke skulle, bare mærke. Give tid til at mærke muslingeskallerne der har samlet sig i alkoverne mellem stenene, deres uendelige mønstre og hærgede skønhed.
I naturen hærger glemslen hvert øjeblik. Så kraftfuld er livfuldheden. Strandens vandrer er forsvundet efter en bølge, i et øjeblik som ikke kan dækkes af ord, knækkes alt itu, og genopstår i det næste. Not artificial, but natural super intelligence. Tanker om menneskets erstattelighed får mig nær ved at forsvinde fra dette uerstattelige øjeblik. Hvert øjeblik i naturen er så stort, at glemslen må destruere det. Forandringens glemsel. Således er vandreren fjernet ved en bølge. Jeg var så vågen i vandringen, men hvad står tilbage? Intet. Jeg er udvisket. Vandreren gik gennem gaderne, henover strandene. Hundeglammen fulgte hende. Altid kun set den ene gang. Aldrig set igen.
Jeg husker, at jeg gik langs havet, og at det fyldte alt, hvad jeg var. At en dyb længsel forlod mig og blev forenet med havet
Og eucalyptustræet.
Jeg husker ikke mere, jeg mærker kun.
At vandre er at gå ind i glemslen.
Comments